Madoplevelser på stedet

På Steel House Copenhagen vil du ikke gå sulten i seng. Kickstart dagen med vores lækre Morgenmad-To-Go, lav din egen mad i vores luksuriøse køkkenfaciliteter eller bestil drikkelse og mad fra vores café og bar! Vi sørger for, du altid får en god madoplevelse, som du kan nyde i vores livlige caféområde eller i vores stemningsfyldte loungeområde. Forneden afslører vi også nogle af Københavns mest hippe spisesteder, som du kan besøge under dit ophold i metropolen.

Vores Breakfast Bag er en appelsinjuice, muesli-bar, bolle med smør og ost og frit valg af kaffe eller the. 

Vores menukort

Vores café og bar tilbyder et bredt udvalg af drikkevarer, små sunde måltider og lækre snacks til den søde tand. På menukortet finder du bl.a.:

  • Vin, øl og cider
  • Juice, sodavand og energidrikke
  • Kaffe og te
  • Sandwiches, wraps og salat
  • Chips og nødder
  • Slik, kager og chokoladebarer

Spisesteder i nærområdet

Steel House Copenhagen såvel som hele nærområdet byder på et hav af spændende madoplevelser. Spis dig mæt i lækkerier fra vores café og bar, eller besøg de mange spisesteder lige om hjørnet, hvor du finder både retrocaféer, chikke restauranter, rå streetfood-markeder og meget mere. Vi har udvalgt nogle af vores favoritspisesteder i København – nær Steel House Copenhagen – på kortet herunder for at hjælpe dig lidt på vej.

Velbekomme!

Madoplevelser i København

Vores luksus hostel ligger i den hippeste del af København på Vesterbro, hvor du finder madoplevelser for enhver smag. Prøv mad fra hele verden ved Copenhagen Street Foods food trucks på Papirøen, tag forbi Kødbyen og områdets mange edgy restauranter eller besøg Torvehallernes delikatesseboder og madsteder, hvor du også kan købe friske råvarer og bringe dem tilbage på Steel House Copenhagen til at tilberede i vores luksuriøse fælleskøkken.

Find vej via kortet herunder og glæd dig til spændende madoplevelser i København.

Byens madoplevelser

Copenhagen Street Food på PapirØen

Copenhagen Street Food

Copenhagen Street Food holder til i en nedlagt industrihal på Papirøen. Hallen er et samlingssted for Københavneren, hvor der er fyldt med farverige food trucks med lækker mad fra alle verdenshjørner. Afstand: 3,0 km.

Kødbyen på Vesterbro

Kødbyen

Kødbyen er der hvor størstedelen af byens fødevaregrossister hører til, især kødgrossister, deraf navnet. Side om side med slagterierne ligger restauranter og et pulserende natteliv, som er et mekka for byens hipstere. Afstand: 1,0 km.

Øl og Brød

Øl og brød

Øl & Brød serverer traditionelt smørrebrød med et moderne touch. Den klassiske smag af Danmarks nationalret sammensættes med øl, som passer til den enkelte ret. Køkkenet drives af to kokke som vandt sølv ved DM i Smørrebrød 2013. Afstand: 600 m.

UFormel

Uformel byder på en pick’n’choose menu til fine priser – deraf også navnet. Menuen består af omkring 15 retter som tilpasses sæsonens råvarer. Restauranten er også udstyret med en bar, hvor cocktails mikses af en af landets bedste bartendere. Afstand: 400 m.

Torvehallerne

Torvehallerne er Københavns eksklusive madmekka, hvor du i de hyggelige haller kan få fingrene i alverdens råvarer og delikatesse – Eller du kan nyde et lækkert måltid i et af de små spisesteder. Afstand: 1,2 km.

Steel House Copenhagen

Steel House Copenhagen

Herholdtsgade 6, DK-1605 København V

Aamanns

Aamans Etablissement

Aamans Establissement er en dansk bistro som er kendt for deres signatur-smørrebrød. Bistroen dyrker det enkelte køkken med fokus på velsmag og kvalitetsråvarer fra sæsonen. Afstand: 1,8 km.

Hard Rock Cafe

Hard Rock Café

Hard Rock Café Copenhagen er central placeret lige ved Rådhuspladsen og starten af Strøget. Afstand: 600 m.

Restaurant Höst

Restaurant Höst

Höst er en restaurant som tager udgangspunkt i sæsonens nordiske råvarer og kombinerer traditionelle tilberedningsformer med smage fra det moderne nordiske køkken. Restauranten har vundet for bedste design. Afstand: 900 m.

Nyhavn i København

Nyhavn

Nyhavn er et farverigt havnekvarter i København og er et af byens mest besøgte turistmål. Havnen er fyldt med hyggelige restauranter og barer. Kajen er oplagt at benytte til at nyde medbragt øl eller mad. Afstand: 2,2 km.

Tivoli entré

Københavns Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden. Afstand: 700 m.

WestMarked at Vesterbro

WestMarket

WestMarket ligger mellem hyggelige Frederiksberg og trendy Vesterbro. I den store madhal finder du alt fra lækkert bagværk, til gode vine – som kan nydes i de stemningsfulde, hyggelige rammer. I WestMarket får du det hele. Afstand: 1,2 km.