Transport & parkering i København

Central beliggenhed

Steel House Copenhagen har en meget central placering i København tæt ved Vesterport Station og Københavns Hovedbanegård. Det betyder også, at adressen er let tilgængelig, uanset om du ankommer med tog, metro, bus eller bil.

Hvordan kommer man til Steel House Copenhagen
Vi kender alle følelsen. Du har rejst i timevis, så når du endelig ankommer til København, gider du ikke bruge alt for meget tid på at finde ud af, hvordan du kommer til dit næste stop. Vi hjælper dig!

Tog:
Den nemmeste måde at komme til Steel House Copenhagen fra lufthavnen er med tog. Hop på et tog mod Københavns Hovedbanegård (Øresundstog eller ØR) fra spor 2 med Helsingør eller Nivå som endestation. Det tager ca. 13 minutter at komme til Københavns Hovedbanegård, hvor Steel House Copenhagen kun ligger 650 meter fra. 
Hvis du ikke orker at gå, så tag toget et stop til Vesterport Station, som ligger 150 meter fra Steel House Copenhagen.   

Metro:

Du kan nemt tage metroen fra Københavns Lufthavn til Nørreport Station, som ligger kun 1.2 kilometer fra Steel House Copenhagen. Metroen ligger lige over terminal 3 og alle toge går i samme retning fra lufthavnen (M2 til Vanløse Station), så du skal ikke bekymre dig om, om du kommer med det forkerte tog. Togene kører med et 4-6 minutters interval om dagen og aftenen. Om natten kører toget hvert 15.-20. minut. Det tager omkring 13 minutter at komme til Nørreport Station fra lufthavnen.  

Taxa:

Taxier kan findes ved terminal 1 og 3, og det tager omkring 25 minutter til Steel House Copenhagen og koster DKK 250,- - DKK 300,- afhængig af trafikken. Adressen er: Herholdtsgade 6, 1605 København V.

Bus:
Bus 5A tager dig direkte til Københavns Hovedbanegård, Rådhuspladsen, Nørreport og Vesterport Station fra Københavns Lufthavn. Det tager omkring 30-35 minutter fra lufthavnen til indre by, så toget er hurtigst fra lufthavnen. Hvis du foretrækker at tage bussen, så sørg for at stå af ved Vesterport Station, som er lige ved siden af Steel House Copenhagen. 

Hvis du vil bevæge dig rundt i Indre København på en hurtig og effektiv måde, og få en rigtig Københavner oplevelse, opfordrer vi dig til at leje en Steel House cykel. 

Billetter
Alt efter dit rejsebehov, findes der forskellige typer billetter og rejsekort. Ens for dem alle er, at de er gyldige for alle former for offentlige transportmidler. 
København er inddelt i zoner. Billetter kan købes fra billetmaskiner ved stationerne og i de fleste kiosker og 7-Eleven’er. Ved køb fra busser kan der kun betales med mønter. 

Copenhagen Card

Copenhagen Card giver dig ubegrænset adgang til offentlig transport i hovedstadsområdet. Derudover får du fri adgang til flere end 70 attraktioner og museer samt rabat på samtlige restauranter, seværdigheder, billeje og mere. Du kan bestille online via www.copenhagencard.com og hente dit Copenhagen Card i service informationen i Københavns Lufthavn, terminal 3. Så kan du få glæde af dit Copenhagen Card allerede fra turen fra lufthavnen til København.    

City Pass
Med et City Pass kan du nyde ubegrænset transport med busser, toge og metroen i København i zonerne 1-4, så snart du ankommer i Københavns Lufthavn. Med et City Pass kan to børn, under 12, rejse gratis med dig så det er en god løsning hvis du rejser med børn.  

24 timer City Pass (voksen: DKK 80,- – barn: DKK 40,-)
72 timer City Pass (voksen: DKK 200,- – barn: DKK 100,-) 
Flexcard 7 dage: ubegrænset rejse i de valgte zoner. Koster mellem DKK 250,- - DKK 675,- alt efter antal zoner. Kan også købes for længere perioder.
Enkeltbilletter: engangsbilletter til de ønskede zoner. Er gyldige i 1-2 timer og koster fra DKK 24,- til DKK 108,-, alt efter hvor mange zoner, billetten dækker. 
Eksempel: Københavns Lufthavn til Steel House Copenhagen: zone 4 til 1, pris: DKK 36,-

Parkering ved Steel House Copenhagen

Der er mange muligheder for parkering ved Steel House Copenhagen. Udover gadeparkeringen tæt ved kan du også bruge det offentlige parkeringshus, som drives af Q-Park med adgang fra Nyropsgade. Du betaler direkte til Q-Park, som også sætter priserne.

Parkeringshus Q-Park Vesterport 

Q-parks parkeringshus ved Vesterport, er et toetages underjordisk parkeringshus, som ligger lige ved siden af Steel House Copenhagen.
Pris for 24 timer – DKK 195,-

Gadeparkering - Steel House Copenhagen 
Gadeparkering ved Steel House Copenhagen er lokaliseret i den “grønne” parkeringszone.

Pris per time:
Hverdage: 08-18: DKK 19,-, 18-23: DKK 13,-, 23-08: DKK 5,-
Lørdag: 00-08: DKK 5,-, 08-17: DKK 19,-, fra 17 – GRATIS
Søndag: GRATIS

For mere information om parkering i København kig på gadeparkeringskortet her
For mere information om parkeringshuse kig her

 

Kom rundt med offentlig transport i København

Du er turist i byen. Turist i København. Attraktionerne venter lige rundt om hjørnet, og det samme gør den kollektive trafik. Fra Vesterport Station kører der offentlig transport i form af busser og toge, og fra Nørreport Station kører der busser, toge og Metro. Billetautomater er opsat på de enkelte stationer, og herudover er det muligt at benytte det danske Rejsekort, hvor der foretages check-in ved rejsens start og check-out, når du er fremme.

Metroen kan være en oplevelse i sig selv, og du kommer hurtigt fra den ene ende af byen til den anden. Fra Københavns Lufthavn i Kastrup til Vanløse og fra Vanløse til Vestamager. På vejen kan du blandt andet hoppe af ved Amager Strand, Øresund, Christianshavn, Kongens Nytorv, Nørreport, Forum, Frederiksberg, Islands Brygge og DR Byen. Den nemmeste vej til et Metro-stop er med et S-tog fra Vesterport Station.

Gåafstand til:

  • Bremen Teater
  • Tycho Brahe Planetarium
  • Københavns Turistinformation
  • Wallmans
  • Biografer
  • Tivoli
  • Rådhuspladsen
  • Hard Rock Café
  • Det Ny Teater
  • ...og meget mere!

Transport og parkering

Københavns hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård er centrum for nærmest al trafik. Her kan du f.eks. tage toget til Malmø, Fisketorvet eller lufthavnen. Ved hovedbanegården finder du toge, taxaholdeplads og busser. Afstand: 500 m.

Parkering

Q Park

Q Park er et af Danmarks største p-selskaber. Selskabet har 13 p-anlæg rundt i København, hvor du har fri mulighed for at benytte pladserne, hvis du i stedet ønsker at opleve smukke København til fods.

Steel House Copenhagen

Steel House Copenhagen

Herholdtsgade 6, DK-1605 København V

Københavns lufthavn

Kastrup Lufthavn

Kastrup Lufthavn er Danmarks største lufthavn. Du kan let komme til og fra lufthavnen med tog og metro som er placeret i undergrunden. Afstand: 8,3 km.