Torvehallerne København

Torvehallerne København er hele byens lækre spisekammer! Et nyt og spændende madmarked, som hver eneste uge præsterer at få besøg af mere end 115.000 kvalitetsbevidste personer. Kig forbi Torvehallerne KBH på Israels Plads ved Nørreport og opdag de friske råvarer, det store udvalg og alle lækkerierne, der dufter så skønt, når man bevæger sig rundt mellem staderne.

Caféer og dufte i Torvehallerne KBH

Når du går rundt i hallerne og på torvet imellem, sker det, at maven begynder at rumle. De mange smagsindtryk og dufte kan ikke ignoreres, og så er det heldigt, at Torvehallerne København også byder på velkendte spisesteder og lækker take-away. Også her er råvarerne helt i top, og så kan du for alvor smage Torvehallerne og opleve det livlige Nørreport fra en gastronomisk side. Tag en god ven under armen og bliv en del af det hyggelige midtpunkt på Israels Plads. På Torvehallernes egen hjemmeside kan du se en oversigt over de forskellige caféer – og naturligvis også de forskellige stader.

60 stader i Torvehallerne København

Madmarkedet er ikke småt. Bestemt ikke. Med mere end 60 stader når kategorierne omkring:

  • Fugl, fisk og kød
  • Brød og kager
  • Krydderier
  • Kaffe, te og chokolade
  • Whisky
  • Blomster og urter
  • …og sågar komfurer og naturmedicin!


For hver stad kan du få kompetent rådgivning om det, du overvejer at forkæle dig med.

Torvehallerne - Hele Københavns madmarked

Torvehallernes historie rækker faktisk helt tilbage til 1889. Her blev Grønttorvet åbnet på Israels Plads, hvor de nye Torvehaller er i dag. I 1958 lukkede Grønttorvet igen, og først i 2011 fik københavnerne den faste markedsplads, som der ligger nu, til glæde for de fleste.

Det er tydeligt at mærke, hvordan byen har savnet og manglet et madmarked og hyggelige torvedage med familien, vennerne og kæresten. Et madmarked, der giver inspiration til dagligdagen, og som forsøder weekenden og de gode aftenstunder.

Events i Torvehallerne KBH

Følg med på Torvehallerne KBH’s hjemmeside, hvis du vil vide, hvilke arrangementer der afholdes, når du besøger København. Af faste events kan du om onsdagen opleve Sparkling Wednesday, hvor du kan smage champagnebobler til små priser, og hver torsdag serveres der smagfulde torsdagstarteletter med frilandskylling. Der er også mere sæsonbestemte arrangementer i Torvehallerne København, hvor der ved juletid blandt andet afholdes DM i Gløgg. Stemningen er altid høj, og der hygges ved de mange borde på Israels Plads. Overnatter du på Steel House Copenhagen kan du handle ind til aftensmaden eller spise ude til et af de ugentlige arrangementer. Mulighederne er mange, og Torvehallerne er bestemt et besøg værd, hvis du endnu ikke har mærket storbyens helt fantastiske summen.

Fra Steel House Copenhagen til Torvehallerne KBH

Et stenkast fra Nørreport Station (200 meter) finder du Torvehallerne. Afstandsmæssigt ligger Torvehallerne 1,3 km fra Steel House Copenhagen. Er du på gåben tager det knap 20 minutter at nå frem til det lækre madmarked. På cykel tager turen ca. 5 minutter og det samme i bil. Tager du S-toget fra Vesterport Station, er du fremme ved Torvehallerne på bare 5 minutter.

Torvehallerne KBH

Steel House Copenhagen

Steel House Copenhagen

Herholdtsgade 6, DK-1605 København V

Torvehallerne

Torvehallerne er Københavns eksklusive madmekka, hvor du i de hyggelige haller kan få fingrene i alverdens råvarer og delikatesse – Eller du kan nyde et lækkert måltid i et af de små spisesteder. Afstand: 1,2 km.