Tivoli i København

En eventyrlig have

En dag eller aften i Tivolis eventyrlige univers er magi for de fleste, både børn og voksne. Københavns Tivoli rummer det hele og tiltrækker hver dag forventningsfulde turister og lokale, der nyder Tivoli-havens mange muligheder. Få sus i maven i de vilde rutsjebaner, nyd udsigten i de høje forlystelser og tag en tur i de mange familievenlige karruseller – alt sammen i havens eventyrlige skær.

Tivoli København

Københavns hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård er centrum for nærmest al trafik. Her kan du f.eks. tage toget til Malmø, Fisketorvet eller lufthavnen. Ved hovedbanegården finder du toge, taxaholdeplads og busser. Afstand: 500 m.

Steel House Copenhagen

Steel House Copenhagen

Herholdtsgade 6, DK-1605 København V

Tivoli entré

Københavns Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden. Afstand: 700 m.

Tivolis Koncertsal

Tivolis Koncertsal ligger i hjertet af Tivoli og er en af Danmarks største sale med en fantastisk akustik og scene. Koncertsalen er hjemsted for Tivolis klassiske musik, men står også for en lang række andre optrædener. Afstand: 400 m.

Københavns Tivoli

Har du aldrig været i Tivoli i København? Så er det på tide. Forlystelsesparken emmer af familietid, candyfloss og kulørte lamper. Tivoli-haven inviterer året rundt til tematiseret underholdning – enten i sommerens, Halloweens eller julens tegn. Det fine ved Københavns Tivoli er, at der altid er nye boder, nye forlystelser og nye flotte dekorationer og udtryk at blive overvældet af. Den fantastiske wow-oplevelse sker i det sekund, du træder ind gennem porten til det magiske Tivoli-univers.

Forlystelser i Tivoli

Københavns Tivoli er fyldt med sjove, vilde og familievenlige forlystelser, og blandt de mest kendte er:

  • Det gyldne tårn
  • Dæmonen
  • Vertigo
  • Himmelskibet
  • Radiobilerne
  • Den flyvende kuffert

Fatamorgana i Tivoli København

I 2016 fik Københavns Tivoli den helt nye forlystelse, Fatamorgana. En 3-i-1’er forlystelse, som både er vild, mild og midt imellem. I bunden af forlystelsen er der mini-radiobiler, og derudover er Fatamorgana i Københavns Tivoli 45 meter høj. Det betyder, at du får en helt fantastisk udsigt, hvis du tør prøve den del af forlystelsen, hvor du slynges rundt med 2,5G – i toppen af forlystelsen. God fornøjelse!

Københavns Tivoli: Vertigo

Vertigo er Københavns Tivolis mest vilde og hurtigste forlystelse. Du er pilot i dit eget fly og flyver af sted med 100 kilometer i timen – med 360 graders vendinger. Det føles, som om du styrter ned, når flyet vender cockpittet direkte mod jorden, og med 5G udsættes din krop for fem gange tyngdeacceleration! Denne forlystelse er bestemt ikke for sarte sjæle, men den skal nok være sjov og grænseoverskridende for dig, der mener, det ikke kan blive vildt nok. Spørgsmålet er, om du tør sætte dig tilrette og være pilot for en dag.

Københavns Tivoli: Dæmonen

28 meter på det højeste sted og 3 vilde loops! Det er, hvad du kan forvente, når du tager en tur i Dæmonen i Københavns Tivoli. Dæmonen er kendt for at være en af de mest skrigfremkaldende forlystelser i Tivoli, så bliv ikke overrasket, hvis du får svært ved at holde skrigene tilbage. Der tages billede i forlystelsen, så husk at smile – hvis du kan!

Københavns Tivoli: Himmelskibet

Himmelskibet er 80 meter højt og en af Nordeuropas højeste karruseller. Udsigten er exceptionel, og hvis du nogensinde har overvejet, hvordan det må føles at kunne flyve, er Himmelskibet et rigtig godt bud på det. Om aftenen lyses Himmelskibet op, så det spiller flot sammen med Tivoli-havens andre lyseffekter.

Tivolis sæsoner

Sommersæsonen i Tivoli løber fra april til september. En populær sæson med feriegæster og Fredagsrock. Næste tema i haven er Halloween, som løber fra oktober til november, og som overtages af julesæsonen fra slut november til slut december.

  • Sommer i Tivoli
  • Fredagsrock
  • Halloween i Tivoli
  • Jul i Tivoli

I foråret og mellem sæsonerne er Tivolis forlystelser lukket, men haven er stadig åben for forestillinger i Koncert- og Glassalen samt restaurantbesøg.

Fredagsrock i Tivoli

Hver fredag aften i sommersæsonen april til september omdannes plænen til et fantastisk koncertsted for kendte danske og internationale navne. Gennem tiden har kunstnere som Carpark North, Oh Land, L.O.C., Snoop Dogg, Dizzy Mizz Lizzy, Phlake, Kim Larsen og Dúné taget Københavns Tivoli med storm og skruet op for lyden til Fredagsrock.

Festivalstemningen breder sig lynhurtigt på Tivoliplænen, og musikken spiller, mens karruseller og rutsjebaner kører i baggrunden. Kombinationen af god musik, glade mennesker og kulørte lamper er helt essentiel for stemningen til Fredagsrock i Københavns Tivoli.

Tivolis Koncertsal

I Tivolis Koncertsal og i Glassalen kan du året rundt opleve forestillinger med teater, dans, stand-up mv. Glæd dig til en stor oplevelse i de flotte og hyggelige omgivelser. Uanset sæson er Tivoli København et eventyrligt sted og helt ideelt til en gåtur efter aftenens underholdning i Tivolis Koncertsal – eller i Glassalen.

Fra Steel House Copenhagen til Københavns Tivoli

Når du befinder dig på Steel House Copenhagen, er du kun 750 meter fra Københavns Tivoli. Det er en gåtur på 10-15 minutter, en køretur på knap 5 minutter, hvis du er i bil, og med S-tog vil det også tage under 5 minutter, hvor du står på ved Vesterport Station og står af ved Københavns Hovedbanegård.

Fra Steel House Copenhagen til Tivoli København

Steel House Copenhagen

Steel House Copenhagen

Herholdtsgade 6, DK-1605 København V

Tivoli entré

Københavns Tivoli

Tivoli Haven er en eventyrlig forlystelsespark i midten af København. Tivoli slog dørene op i 1843 og er derfor verdens næstældste forlystelsespark, som har været en kæmpe attraktion lige siden. Afstand: 700 m.