Handelsbetingelser
Steel House Copenhagen (Arp-Hansen Hotel Group A/S)
Dato for ændring: Den 12. maj 2026
Anvendelse af handelsbetingelserne
Disse handelsbetingelser gælder for alle reservationer og ophold hos Arp-Hansen Hotel Group A/S, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt mellem parterne.
Reservation
En reservation er bindende for begge parter, når en skriftlig bekræftelse er afgivet af Arp-Hansen Hotel Group A/S (herefter "hostellet"). Ved booking via hostellets hjemmeside eller bookingsystem fremsendes en bookingbekræftelse automatisk pr. e-mail, hvorefter aftalen er bindende.
Annullerings- og betalingsbetingelserne afhænger af det valgte tilbud og fremgår både under bestillingen og i den efterfølgende bookingbekræftelse.
Ikke-fleksibel booking
Ved ikke-fleksible bookinger betales det fulde beløb ved booking, og bookingen kan hverken ændres, afbestilles eller refunderes. Prisen er inkl. moms og afgifter. Ved udeblivelse eller afbestilling opkræves det fulde beløb.
Ved gruppebookinger på 36 personer eller flere kan særlige vilkår gælde, og hostellet forbeholder sig retten til at ændre eller annullere sådanne bookinger – også efter bekræftelse.
Fleksibel booking
Fleksible bookinger kan afbestilles uden gebyr op til 3 dage før ankomst (dansk tid). Efter dette tidspunkt er bookingen bindende og kan ikke refunderes. Fleksible bookinger kan ikke ændres – kun afbestilles.
Betaling trækkes automatisk 3 dage før ankomst. Hvis betalingen ikke gennemføres, kontakter hostellet gæsten med alternative betalingsmuligheder. Bookingen er først endeligt bekræftet ved modtaget betaling.
Ved gruppebookinger på 36 personer eller flere kan særlige vilkår gælde, og hostellet forbeholder sig retten til at ændre eller annullere sådanne bookinger.
Økonomisk ansvar for særlige udgifter
Hvis hostellet har afholdt ekstraordinære udgifter specifikt relateret til din reservation (f.eks. ekstern service eller forudbetalte ydelser), forbeholder vi os retten til at kræve refusion herfor – også i tilfælde af ændring eller annullering.
Afbestilling af fleksibel booking
Afbestilling skal foretages senest 3 dage før ankomst (dansk tid) via:
- Bekræftelsesmail → “Administrér reservation”
- Scroll til “Afbestilling” → “Mere info”
- Klik på “Afbestil reservation” og bekræft
Ved tekniske problemer kontaktes hostellet senest 3 dage før ankomst på: reservations@steelhousecopenhagen.com.
Reservationer foretaget via tredjepart
Ved reservationer foretaget gennem tredjepartsudbydere eller online-rejsebureauer skal ændringer og annulleringer håndteres direkte via den pågældende udbyder. Hostellet kan ikke ændre eller annullere sådanne reservationer.
Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms, medmindre andet er oplyst. Priserne er dynamiske og afhænger af dato, efterspørgsel og tilgængelighed. Prisen er kun garanteret, når bookingbekræftelsen er modtaget.
Hostellet forbeholder sig retten til at ændre priser og betingelser uden forudgående varsel, dog ikke for allerede bekræftede bookinger.
Betaling kan ske med de godkendte kreditkort og betalingsmidler. Ved firmaaftaler eller fakturering kræves forudgående godkendelse. Der pålægges rente og rykkergebyr ved for sen betaling jf. renteloven.
Ændringer i f.eks. dato, antal personer eller tilvalg kan medføre prisændringer – og i visse tilfælde annulleres bookingen. Eventuelle prisnedsættelser i forbindelse med ændringen refunderes ikke.
Bemærk, at nogle tilbud ikke kan annulleres, refunderes eller ændres.
Kortgebyr
Der kan forekomme opkrævning af kreditkortgebyr ved betaling med visse firma- eller udenlandske kreditkort.
Check-in og check-out
Værelset og/eller sengen er til din rådighed fra kl. 15.00 på ankomstdagen og frem til kl. 11.00 på afrejsedagen. Såfremt check-out tidspunktet ikke overholdes, forbeholder hostellet sig retten til at opkræve betaling for en ekstra overnatning i henhold til gældende dagspris.
Ved check-in skal gyldigt billed-id kunne fremvises, og oplysningerne skal stemme overens med navnet på reservationen.
Hvis der ikke foretages check-in på ankomstdatoen, bortfalder retten til de resterende nætter i reservationen. Ønsker du fortsat at benytte reservationen efter den oprindelige ankomstdato, er det dit ansvar at kontakte hostellet skriftligt (via e-mail) eller telefonisk senest på den oprindelige check-in-dato. Dette gælder for alle reservationstyper.
Det er kun tilladt at benytte den tildelte seng eller det reserverede værelse. Overtrædelse heraf kan medføre opkrævning af ekstra gebyr, øjeblikkelig annullering af opholdet og fuld betaling for opholdet. I sådanne tilfælde ydes der ingen refusion.
Udeblivelse fra check-in uden forudgående kontakt til hostellet medfører bortfald af hele reservationen uden ret til refusion eller kompensation.
Fællesværelser og grupper
Ved reservation af senge i fællesværelser kan der ikke gives garanti for, at gæster, der rejser sammen, indkvarteres på samme værelse. Indkvartering sker efter tilgængelighed og driftsmæssige forhold. Ønskes garanti for indkvartering på samme værelse, anbefales det at reservere private værelser.
Anvendelse af værelser
Værelser og øvrige faciliteter må alene anvendes til almindeligt ophold i overensstemmelse med reservationens formål.
Anvendelse af værelser eller hostellets faciliteter til kommercielle formål, herunder – men ikke begrænset til – optagelse, produktion eller markedsføring af foto-, video- eller andet mediemateriale, events, erhvervsmæssige aktiviteter eller lignende, må ikke finde sted uden hostellets forudgående skriftlige samtykke.
Enhver uberettiget kommerciel anvendelse anses som væsentlig misligholdelse og kan medføre øjeblikkelig ophævelse af opholdet uden refusion samt erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler.
Gæstens ansvar og hostellets rettigheder
Gæsten hæfter for enhver skade forvoldt på hostellets bygninger, inventar eller andre gæsters ejendom som følge af uagtsomhed, uheld eller forsætlig handling. Den person, i hvis navn reservationen er foretaget, hæfter ligeledes for skader forvoldt af øvrige personer omfattet af reservationen.
Ved uacceptabel eller forstyrrende adfærd – herunder overtrædelse af husregler, sikkerhedsbestemmelser eller almindelig god skik – forbeholder hostellet sig retten til:
- at afvise gæsten ved ankomst,
- at bortvise gæsten med øjeblikkelig virkning og opkræve det fulde beløb for reservationen, uden refusion af allerede betalte beløb.
Hostellet er ikke forpligtet til at refundere betaling for afbrudte ophold som følge af gæstens adfærd.
Mistede ejendele
Glemte genstande opbevares i op 30 dage. Forsendelse kan ske mod betaling af fragt og ekspeditionsgebyr. Hostellet fraskriver sig ansvar for mistede eller glemte ejendele.
Formidling af tredjepartsydelser
Hostellet kan formidle ydelser fra eksterne samarbejdspartnere. Disse ydelser leveres og varetages udelukkende af den pågældende partner, som også alene er ansvarlig for opfyldelsen heraf. Spørgsmål, ændringer eller reklamationer vedrørende sådanne ydelser skal rettes direkte til samarbejdspartneren.
Ydelserne kan være inkluderet som en del af bookingen – enten som tilkøb, som en integreret del af værelses- og/eller sengeprisen eller som særskilt aftale indgået via hostellet.
Gæster under 18 år
Gæster under 18 år må ikke overnatte i fællesværelser. Ved booking af private værelser skal personer under 18 år være ledsaget af en værge. En værge er en person med juridisk ansvar for den mindreårige.
Hostellet forbeholder sig retten til at annullere reservationer for personer under 18 år uden varsel og uden garanti for refusion.
Adgang til faciliteter
Gæstekøkken:
Gæstekøkkenet er forbeholdt solo-rejsende. Grupper på mere end 8 personer må ikke benytte køkkenet. Det er ikke tilladt at medbringe mad til værelserne, men maden kan nydes i de dertil indrettede fællesområder.
Træningslokale og swimmingpool:
Hostellets fitnessområde har kapacitet til op til 4 gæster ad gangen, og swimmingpoolen kan benyttes af op til 10 gæster samtidig. Der opkræves et gebyr pr. person for adgang til begge faciliteter.
Adgangen er begrænset og afhænger af ledige pladser. Hostellet kan derfor ikke garantere tilgængelighed på et givent tidspunkt.
Tider og priser kan ses på hostellets hjemmeside, og booking kan foretages online eller i receptionen.
Rygning
Hostellet er 100 % røgfrit – dette gælder og brug af e-cigaretter. Rygning er ikke tilladt på værelser, i fællesområder, haven eller rooftop-terrassen.
Overtrædelse medfører en bøde på DKK 1.000. Overtrædelser af hostellets husregler, herunder rygeforbuddet, kan føre til bortvisning og annullering af opholdet uden refusion.
Alkohol
Det er ikke tilladt at medbringe egen alkohol på hostellets område, herunder værelser, fællesområder og rooftop-terrassen. Overtrædelse kan medføre bortvisning og annullering af opholdet uden refusion.
Ansvarsfraskrivelse
Hver seng i fællesværelser er udstyret med et skab, som frit kan benyttes. Gæsten kan, hvis ønsket, medbringe en hængelås eller købe én i receptionen.
Hostellet og Arp-Hansen Hotel Group A/S fraskriver sig ethvert ansvar for bortkomne, tabte eller stjålne ejendele – uanset opbevaringssted.
Force majeure
Hostellet kan ikke holdes ansvarlig for forhold uden for hostellets kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, naturkatastrofer, pandemier, strejker eller offentlige påbud. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at annullere eller ændre reservationer uden kompensation.
Behandling af personoplysninger
Arp-Hansen Hotel Group behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og hostellets privatlivspolitik, som findes på hjemmesiden.
Ved booking accepterer gæsten, at hostellet behandler de afgivne oplysninger med henblik på at administrere reservationen og kommunikere i forbindelse med opholdet. Information om behandlingen og gæstens rettigheder fremgår af hostellets privatlivspolitikpolitik.
Reklamationer og klager
Reklamationer under opholdet skal fremsættes straks til receptionen, så hostellet har mulighed for at afhjælpe forholdet. Hvis problemet ikke løses tilfredsstillende, kan du indgive klage til:
Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme
www.hrt-ankenaevn.dk
Eller via EU’s online klageportal:
https://consumer-redress.ec.europa.eu/index_da
Lovvalg og værneting
Enhver tvist, der måtte påstå i forbindelse med disse betingelser, skal afgøres ved Københavns Byret, medmindre ufravigelig forbrugerbeskyttelseslovgivning bestemmer andet.
Kontakt
Arp-Hansen Hotel Group A/S
Nybrovej 75, 2820 Gentofte
CVR: 62041719
booking@arp-hansen.dk
www.arp-hansen.dk
Man
Tir
Ons
Tor
Fre
Lør
Søn
Ankomst
Afrejse