Kender du ikke H.C. Andersens eventyr om den lille havfrue? Kort fortalt handler det om en lille havfrue, der bor på bunden af havet, og som først må svømme op til overfladen og se menneskenes verden, når hun fylder 15 år.
På sin 15-års fødselsdag svømmer hun op til overfladen og betages af de mange indtryk. Hun ser en prins, som hun forelsker sig i på stedet. Prinsen er i druknefare, og den lille havfrue redder ham.
Efter oplevelsen kan hun ikke leve uden ham og beder Havheksen om hjælp. I bytte for havfruens tunge forvandles hun til et menneske og går på land for at få sin prins. Prinsen kan ikke kende hende, og uden sin tunge kan hun ikke fortælle, hvem hun er. Ensom og ulykkelig bliver den lille havfrue til skum, da prinsen gifter sig med en anden.
Skulpturen på Langelinie minder os om et smukt H.C. Andersen eventyr om ulykkelig kærlighed.